logo_dsvm
 
banner_dsvm
 
 

Nyheder

Kære alle.

Vi skriver til jer for at give en kort status på DSV Miljø koncernen (DSVM). De sidste 2 år har meget drejet sig om finanskrisen og dens indvirkning på vores hverdag og DSVM er ikke gået ram forbi. En konsekvens af finanskrisen har været, at vi desværre har måttet tage afsked med ca. 25 % af vores medarbejdere, og yderligere har vi tilpasset vores virksomhed inden for alle forretningsområder, så vi i dag står med en virksomhed, der er tilpasset vores nuværende markedsforhold.

Vores danske aktiviteter har været påvirket af den finansielle krise i vores omverden, men vi kan med glæde notere os at, med forårets komme er der også kommet væsentligt mere gang i beskæftigelsen. På tilbudssiden har der igennem forårsmånederne været rigtig travlt og vi ser med fortrøstning på indeværende år.

Vores svenske aktiviteter har klaret sig rigtigt godt i en svær tid. Den finansielle krise har også ramt Sverige, men den svenske regering har været væsentligt hurtigere med at sætte de nødvendige infrastrukturprojekter i gang, og de har sikret, at opbremsningen ikke har været lige så voldsom i Sverige, som i Danmark. Forårets komme har også i Sverige bragt ny optimisme, og vi ser positivt på indeværende år.

Trods finanskrisens påvirkning på vores nyligt afsluttede årsregnskab (30. april 2010) er vi kommet godt igennem året med en god indtjening i koncernen og positive indtjeningsbidrag fra alle vores virksomheder i Danmark og Sverige. Som det fremgår af vedlagte pressemeddelelse, har vi d. 14. juni 2010 gennemført en refinansiering af DSVM. Det er en refinansiering, som gør det muligt for os at gennemføre vores forretningsplan for de kommende år. Vi er meget tilfredse med, at vi i disse tider har været i stand til at gennemføre en refinansiering med vores mangeårige finansielle leverandører.

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen
DSV Miljø A/S

Jens Lundgaard          Morten Windfeldt           Jørgen Andersen
Tilmeld Mailingliste
*
*
Nyheder 

 We invite our international visitors to follow this link, for information in english regarding DSV Miljø A/S.
 
     
DSV MILJØ  >>  JORD/GENBRUG   >>  TOTALLEVERANCER  >>  RÅSTOFFER
DSV Miljø A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde (Øm) | Tlf. 47 52 47 00 | Fax. 47 52 42 00 | E-mail post@dsvm.dk